Oprettet 12. maj 2021
Fast Job
Bemærk at denne jobannonce ikke er aktiv!
Stillingen kan ikke længere søges. Opslaget vises udelukkende som reference.

DiningSix udvikler og driver en lang række restaurantkoncepter og har på meget kort tid fordoblet sin portefølje af restauranter. Derfor søger vi nu endnu flere kyndige hænder til at blive en del af DiningSix-familien og være med på vores fortsatte rejser. Vil du fungere i et miljø, hvor der er fuld smæk på, og hvor ingen dage ligner hinanden, men hvor personlig udvikling, godt arbejdsmiljø og højt humør er tre af de vigtigste parametre? Så er du måske den rette til vores nye team.

Er du kreativ og kvalitetsbevidst?
Som en del af køkkenteamet er din fornemmeste opgave at give vores gæster en madoplevelse gennem passion, kvalitet, dygtighed og finesse.

Vi ser gerne, at du er fleksibel og kan starte så snart, landets restauranter må genåbne. Som kok bliver du ansat på enten fuldtid eller deltid. Uanset hvilken af vores restauranter, du lander på, så vil du havne i et køkken med fokus på kvalitet samt sæsonaktuelle og lokale råvarer. Du bliver en del af et fantastisk køkkenteam, som hver dag komplementerer hinanden med fantastisk mad, ekstraordinær service og dårlige jokes. Du får muligheden for at sætte dit eget præg på menuen, så du skal være i kontakt med din kreative side – både gode og dårlige idéer modtages med high-fives.

Vi forventer, at du er uddannet kok, gerne med erfaring fra enten hotel, restauration eller catering. Madlavning skal være mere end en interesse – det skal være din passion, og det skal man som gæst kunne smage og føle.

Hvem er du?

  • Du mestrer både dansk og engelsk
  • Har et højt arbejdstempo og kan lide at have travlt
  • Klar på at møde udfordringer med en positiv indstilling
  • Er glad, udadvendt, nærværende og smilende i din tilgang til andre mennesker – gæster såvel som kollegaer
  • En udpræget holdspiller med et positivt sind og konstruktiv attitude, og som tænker selvstændigt
  • Er både struktureret, stabil og fleksibel i din arbejdsholdning

Vi tilbyder

  • Fuldtid- og deltidsstillinger med mulighed for en masse ansvar
  • En ung og dynamisk organisation i konstant udvikling
  • Unikt sammenhold blandt medarbejdere internt såvel som på tværs af restauranterne i form af spændende personalearrangementer
  • Gode muligheder for personlig såvel som faglig udvikling, herunder grundig oplæring samt løbende kurser om mad, vin, service og kommunikation
  • God løn efter kvalifikationer samt fordelagtige personalegoder

Ansøg nu

Lyder det som noget for dig, så send en ansøgning med info om dig selv via knappen "Send ansøgning" med vedhæftet CV og billede.

OBS! Vi afholder løbende jobsamtaler og ansætter, når de rette profiler er fundet.

Arbejdsadresse


Ansøg ved at udfylde nedenstående

Vedhæft ansøgning, CV og andre relevante dokumenter
Vi anbefaler, at du vedhæfter PDF-filer. Filer må max fylde 10MB.

Vi kan desværre ikke sende din ansøgning afsted, prøv igen senere

Luk

Vi har i øjeblikket ikke andre job